Container

Container pigen

Container pigen er uden alder. Hun er en type - en personlighed, og det understreger hun blandt andet gennem sin påklædning. Hun har travlt - måske har hun familie - og hun er aktiv. Derfor må hendes tøj gerne være praktisk - uden at blive pænt - så hun hurtigt kan klæde sig smart uden oceaner af accessories. Hendes tøj taler for sig selv.


Hun har holdninger uden at være selvhøjtidelig. Den ene dag i høje hæle, den næste i flade sko. Hun er til mode, til nostalgi, til individualitet - altid med kvalitet som kodeord. Hun køber gerne økologisk og støtter relevante humanitære formål - uden nogensinde at blive frelst eller fanatisk. Hjemmelavet er lækkert, men dybfrost duer også - så længe hendes dag hænger sammen.

Glæd dig til et kig ind i hendes kreative og inspirerende garderobe.